Kundeservice
Contact
You can contact us by phone: 30 27 06 08 (10:00 AM - 4:00 PM) or by email info@masked.dk, which we answer within 5 hours on weekdays.
Levering & retur
GENEREL INFORMATION
Ordrer afsendes samme dag som ordreafgivelse, hvis denne bliver afgivet inden klokken 16:00 på hverdage. Ordre afgivet senere, sendes den først kommende hverdag. Udenlandske ordrer afsendes inden tre hverdage.
Normal leveringstid til adresser i Danmark er 1-3 hverdage efter ordreafsendelse. Varerne sendes med PostNord (Post Danmark A/S).
LEVERINGSTID
Indenfor Danmarks grænser er den normale leveringstid imellem 1-3 hverdage efter ordreafgivelsen. Dette gælder ikke for Grønland og Færøerne, som må påregne ekstra leveringstid. Det samme gælder for udenlandske adresser.
RETURNERINGER
Senest 365 dage efter den dato, du har modtaget varen, skal du meddele os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, så vi har varen i hænde senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer ansvaret for varen fra tidspunktet for varens levering.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidigt at give os tydelig meddelelse herom.
Returfragten er gratis, hvis du benytter forsendelsens vedlagte returlabel. Ønsker du at bytte varen til en anden størrelse, så sender vi denne gratis til dig. Dette gælder dog kun ved første ombytning.
Du har altså ret til én gratis ombytning eller én gratis retur-forsendelse pr. ordre. Ønskes yderligere ombytning eller returnering skal du selv betatale for returfragten.
Du kan bestille en retur-label fra MASKED™ for 49,00 kr. inkl. moms ved at kontakte os på info@maskedshirts.com.
Bemærk, at hvis du har opnået gratis levering ved køb for over 350 kr. og derefter ønsker at refundere en del af ordren, så det samlede købsbeløb ender under 350 kr. Da fratrækkes 29 kr. for fragt fra refunderingsbeløbet. (29 kr. er standard-beløbet for fragt ved køb under 350 kr.)
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Masked Media I/S
Odensevej 29
5260 Odense S
Danmark
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde som, hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. HUSK at varen betragtes som brugt, hvis varen lugter af tydelige dufte/lugte (herunder især parfume). Samt hvis den originale mærkning er afmonteret.
Hvis Maskeds kvalitetskontrol vurderer at varens stand ikke lever op til gældende betingelser, vil varen blive sendt retur til afsender uden, at hverken hele købsbeløbet, eller dele deraf, returneres.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Senest 14 dage efter at du har meddelt at du ønsker at returnere dit køb.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da, har fremlagt dokumentation for, at have returneret varen.
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Uafhentet pakke i pakkeshop
Pakker der ligger uafhentet på posthuset, i pakkeshop eller i pakkeboks i 10 dage, returneres til MASKED™. Har du ikke fået afhentet din pakke indenfor fristen på de 10 dage, bedes du venligst kontakte os. Herefter vil du få tilsendt et link hvor du kan betale for at få pakken sendt påny. Det koster et gebyr på 59,00 DKK at få gensendt pakken.
Ønsker du derimod at returnere varen og få dine penge tilbage, fratrækkes gebyr på 59,00 DKK for returfragten. Beløbet fradrages købssummen før tilbagebetalingen foretages.
Det betragtes ikke som gyldig returnering, at undlade at hente sin pakke i pakkeboks, pakkeshoppen eller på posthuset.
LEVERER I TIL MIT LAND?
Vi leverer til alle lande, men kan desværre ikke tilbyde gratis fragt til andre steder end Danmark. Dette inkluderer ikke Grønland og Færøerne, der også må påregne ekstra fragtomkostninger.
SKAL JEG BETALE TOLD af IMPORTGEBYRER?
Indenfor Danmarks grænser skal der ikke betales told og importgebyrer. Vi kan dog ikke påtage os den slags gebyrer, når der handles fra udlandet.
Reklamation
HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN (REKLAMATIONSRET)
Når du handler på www.masked.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret i henhold til Købelovens mangelsregler. Dette betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd.
HVOR HURTIGT SKAL JEG REKLAMERE?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
VI REFUNDERER RIMELIGE FRAGTOMKOSTNINGER
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger, såfremt du ikke har mulighed for at benytte den vedlagte returlabel.
VI HAR BRUG FOR FØLGENDE INFORMATION, NÅR DU SENDER VAREN TIL OS
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Fortrydelsesret
365 dages FORTRYDELSESRET
Ifølge loven har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler online. Hos Masked tilbyder vi dog altid 365 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 365 dage efter den dato, hvor du:
- Har modtaget din vare.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
- Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.
Senest 365 dage efter den dato, du har modtaget varen, skal du meddele os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, så vi har varen i hænde senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Meddelelsen skal gives ved info@maskedshirts.com. Eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Min ordre
ER MIN ORDRE BLEVET SENDT?
Så snart varen er afsendt fra vores lager, modtager du en bekræftelsesmail herpå.
KAN JEG FØLGE MIN ORDRE?
Vi tilbyder track and trace på alle vores forsendelser. Tracking-nummeret findes i den mail, vi sender ved ordreafsendelsen. Vær dog opmærksom på at der nogle gange sker der fejl hos PostNord, der gør, at din pakke ikke kan spores. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den ikke er på vej.
DER ER SKET EN FEJL I MIN ORDRE
Vi bestræber os på at yde en god service ved hver eneste ordre, og derfor sker der sjældent fejl. Skulle der mod forventning ske en fejl, hører vi selvfølgelig gerne om denne. Dette sker ved at kontakte kundeservice på mail: info@maskedshirts.com eller via telefon: 30 27 06 08.
RABATKODER
Ved ugens T-shirt på Facebook og andre kampagner udleverer Masked engang imellem rabatkoder.
Disse anvendes ved at:
- Tilføje produktet til indkøbskurven.
- Gå til betaling.
- Skrive rabatkoden i feltet ”Rabatkode”.
- Klikke på ”Anvend rabatkode”
Rabatten er nu fratrukket og du er klar til at betale ordren.
En rabatkode kan ikke kombineres med andre kampagner og kan heller ikke anvendes på varer, der er nedsat i forvejen.
Ved returnering af en ordre, hvor der er anvendt en rabatkode, tages der højde for, at denne er brugt og beløbet der tilbagebetales reflekterer dette.
KAN JEG ÆNDRE MIN ORDRE?
Det er ikke altid muligt at ændre din ordre, da den hurtigt efter afgivelsen vil være på vej til ekspedition og levering.
Ønsker du at ændre din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt via mail: info@maskedshirts.com eller via telefon: 30 27 06 08.
KAN JEG ANNULLERE MIN ORDRE?
Du kan ikke ændre din ordre da den hurtigt efter ordreafgivelsen vil være på vej til ekspedition og levering.
Ønsker du at annullere din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt via mail: info@maskedshirts.com eller via telefon: 30 27 06 08.
Betalingsmåde
KREDITKORT/DANKORT
Hos Masked kan du betale med VisaDankort, Visa, MasterCard samt MobilePay. Hvis du har et VisaDankort, er det Dankort-delen af kortet, du betaler med.
Hos Masked opkræver vi ikke ekstra gebyrer når du benytter en af ovennævnte betalingsmetoder.
Vi hæver først beløbet på dit kort, når ordren forlader vores lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt under købet.
SIKKERHED
Når du handler hos Masked gør vi vores ypperste for at du får en tryg og sikker handel. Masked anvender SSL (Secure Socket Layers) certifikat, såvel som kryptering med ”https://” i stedet for den mere gængse ”http://”. Denne kryptering af URL’en indikerer, at du er i sikker tilstand. For at sikre dine betalingsoplysninger gemmes disse ikke i vores database.
Om MASKED™
Lidt om os
Masked er en webshop, der specialiserer sig i T-shirts med popkulturtryk. Dette gælder alt fra film, tegnefilm og Tv-serier samt Superhelte i alle afskygninger. Vi har T-shirts med Marvel og DC superhelte som Batman, Spider-Man, Superman, Wolverine, Justice League, Avengers, Captain America og mange, mange flere. Vi har også T-shirts med ren 80’er-nostalgi i form af Transformers og Teenage Mutant Ninja Turtles. Kort sagt vi har T-shirts med alt indenfor nørdgenren.
Alle vores T-shirts er 100% licenserede for at sikre den gode kvalitet.
Generelle oplysninger:
Masked Media I/S
CVR. nr. : 34431264
Adresse: Odensevej 29
5260 Odense S
E-mailadresse: info@maskedshirts.com
Telefonnummer: 30 27 06 08
Etableringsår: 2012
JOB HOS MASKED.DK
Vi har P.T. ingen ledige stillinger. Ved fremtidige stillinger vil opslag omkring disse slås op på vores sociale medier og andre relevante steder.
Vilkår Og Betingelser
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Da Masked er en webshop, har vi åbent alle døgnets 24 timer – hele året rundt. Derfor kan du altid handle hos os. Vi tager dog forbehold for, at der ved helligdage kan forventes længere leveringstid. Der kan også forekomme vedligeholdelse af hjemmesiden, der gør, at man i dette tidsrum ikke kan tilgå hjemmesiden. Dette sker dog sjældent.
For at foretage ordrer hos Masked skal du være fyldt 18 år. Er du ikke fyldt 18 år, skal du indhente din værges accept eller i anden grad være juridisk berettiget til at indgå købet.
Du vælger selv de varer du kommer ”indkøbskurven”, og kan helt frem til betalingen, ændre på indholdet af denne. Dette gælder selve varerne såvel antallet af disse. Du kan løbende ændre indholdet, og tjekke prisen før betalingen har fundet sted. Efter endt betaling, kan du ikke længere ændre ordrens indholdet, da ordren her, er ved at blive behandlet hurtigst muligt.
Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Du vil straks efter ordreafgivelsen modtage en ordrebekræftelse på mail med emnet. Dette er din kvittering for din bestilling.
Når ordren er afsendt fra vores lager, vil du modtage en bekræftelse indeholdende ordrens endelige faktura.
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Masked gør brug af cookies for at give dig den bedste handelsoplevelse, vurdere brugen af hjemmesiden samt understøtte vores markedsføring. Al indsamling af data sker i overensstemmelse med lovgivningen. Masked registrerer automatisk din IP-adressen samt data om din færden på hjemmesiden, såsom hvilke undersider du besøger. Vi registrerer selvfølgelig også data, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Personfølsomme data deles naturligvis ikke med nogen tredjepart.
Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.
Registrerede mailadresser videregives til Facebook Inc. samt virksomheden bag MailChimp®, The Rocket Science Group Limited.
Personoplysningerne registreres hos Masked Media I/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne, og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.masked.dk er indehaver, Rasmus Hermann Jensen.
Som registreret hos Masked Media I/S, har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: info@maskedshirts.com.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice enten via mail: info@maskedshirts.com eller via telefon: 30 27 06 08. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret: 05/07/2023